Jeg kender en mand, der mistede sin ægtefælle alt for tidligt. Det var en særdeles svær tid for ham. Da det så ”lidt” sort ud, så kom der en ven og sagde til ham: ”… går det ikke … så gå …”
Det kan opfattes på mange måder:
-
at gå væk fra alting
-
at gå i sig selv
-
at gå i hundene
-
at gå ud af sit gode skind
-
at gå op i limningen
Men denne mand opfattede det helt konkret. Så han aftalte med denne ven og andre venner, at gå. Hver dag gik han så sammen med et andet menneske en lang tur på ca. 1½ time. Og opdagede, at når man går sammen med et andet menneske, så kan man snakke og man kan tie og man kan tænke, ja man flytter sig både konkret og mentalt.
For ham blev det ”at gå” en vej til at finde ud af at være menneske igen. Og gå nye veje i livet.
Derfor er vores tema: ”… går det ikke … så gå …” som overskrift for arrangementer og samvær i kirke og sognehus.
Vi håber, at du har mod på at gå med!