Dåb i Mølholm Kirke

Et nyfødt barn er et mirakel, skabt til glæde og lykke. Men livet har også skyggesider, som vi forældre gerne vil skærme barnet imod. Vores ansvar er stort. I dåben bærer vi med glæde og bekymring barnet frem for Gud. Korsets tegn, Guds mærke, sættes på barnet, og dets hoved overøses med tre gange vand i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Barnet er nu både forældrenes barn og Guds barn. 
Kristendommen formidler et budskab om forholdet mellem Gud og mennesker. Dette forhold - denne relation er det altoverskyggende tema i Bibelens fortællinger. Det gælder også i den fortælling, der bliver læst ved døbefonten. Fortællingen om kvinderne, der bar de små børn til Jesus; om disciplene der afviste dem og Jesus, der omgjorde disciplenes beslutning.

Børnene bliver et billede på det rette forhold til Gud. Ikke i kraft af deres uskyldighed som næsten nyfødte, nej langt snarere i kraft af deres afhængighed. Som børnene ikke kan leve livet uden forældrene, ja sådan kan vi mennesker ikke leve livet uden Gud. Vi er afhængige som et barn i forholdet til Gud. Og som barnet kan vi kun modtage det liv, der bliver givet os fra Gud. 
Vandet - og dåben - er ikke udtryk for noget magisk, men det er snarere henvisning til et faktum. Nemlig det faktum, at Gud vil have med os mennesker at gøre. Barnedåben er en forkyndelse af, at Guds nåde er den egentlige virkelighed i et menneskes tilværelse.

Vores opgave i forbindelse med barnedåben er, at lade barnet vokse op under sådanne forhold, at det hører og lærer om sin dåb og dens indhold. 

Ønsker man dåb i Mølholm Kirke kontakt da Mølholm Kirkekontor for nærmere aftale.