Brev fra præsten

Til vores marts kirkeblad havde tidligere sognepræst Finn Illums skrevet et afskedsindlæg.
Da dette kirkeblad ikke blev omdelt, grundet corona-nedlukningen, får I det her i stedet:

Afskedsindlæg fra Finn Illum


Da jeg i 1995 blev ansat i Mølholm og Vinding pastorat, var det mit første faste præsteembede. De første år gik meget med at finde ud af, hvad præstegerningen indeholdt sådan i praksis. Meget kan man læse sig til – der er bare ikke noget som overgår og giver så meget som erfaringen. Der var naturligvis andre kolleger – især æl­dre kolleger – at måle og sammenligne sig med. For det kan man jo som ny ikke und­gå og måske blive klogere ved.

Med tiden og på sigt fandt jeg så efterhånden min egen form – som det siges – jeg voksede med opgaven efter devisen ”jeg skal, jeg kan, jeg vil”.

Der var ting jeg som præst var tjenesteligt forpligtet til, - der var ting jeg som præst kunne, når tiden, muligheden og evnerne tillod det, - og sidst og ikke mindst så var der det jeg gerne ville og brændte for.

Sådan havde jeg det bl.a. med juniorkon­firmander. Det var for mig en fornøjelse at ”forberede” dem. Og i de mange hjem jeg i tidens løb har besøgt for at tale dåb, vielse og begravelse er jeg altid blevet godt og åbent modtaget – og det er jeg meget taknemmelig for at have oplevet. At møde det enkelte menneske i hvilken som helst livssituation og lytte til deres livsfortælling – det blev efterhånden mere og mere det der er kommet til at ligge mig særligt på hjerte.

Det er vemodigt at skulle sige farvel til kollegerne, medarbejderne og ”rødderne”. Selvom jeg har haft to sogne med hver deres egenart og traditioner at skulle forholde mig til og efter bedste evne forsøgt at dele sol og vind ligeligt, så har jeg dog på min egen måde følt mig hjemme begge steder. Til alle, hvis sti jeg har krydset i de mange år, hvor jeg har haft min gang mellem Mølholm og Vinding, vil jeg gerne sige en stor og hjertelig tak.

Kâlêrak Finn Rosing Illum