Albert Bertelsen

Albert Bertelsen var Vejles store maler, og hans kunst havde en sjælden folkelig appel. Han udsmykkede Mølholm Kirke med altertavlen og farvesatte siden kirkens interiør ud fra altertavlens farvepalet. Herunder kan du læse forskellige artikler om Albert Bertelsen og hans betydning for Mølholm Kirke og sogn. Artiklerne blev første gang publiceret i Mølholm Kirke og sogns kirkeblad nr. 2 - 58. årgang - udgivet i 2020.

ALBERT BERTELSEN SALG

I Mølholm Sognehus er der i den kommende tid mulighed for at købe bogen ”Albert Bertelsen fra Vejle”. Desuden er det også muligt at købe plakater og postkort med Albert Bertelsens motiver.


”Albert Bertelsen fra Vejle” er titlen på den bog, som tidligere museumsleder Nina Damsgaard og tidligere kulturjournalist Vibeke Kruse har skrevet om maleren Albert Bertelsen. Bogen udkommer på Forlaget Jelling, der er Jelling Bogtrykkeris Forlag.
Nina Damsgaard og Vibeke Kruse har begge fulgt Albert Bertelsens kunstneriske arbejde gennem henved 40 år fra deres base henholdsvis på Vejle Kunstmuseum og Vejle Amts Folkeblad.
Med bogen håber de at bidrage til, at Albert Bertelsen får den plads i dansk kunsthistorie, som han fortjener.
Albert Bertelsen var Vejles store maler, og hans kunst havde en sjælden folkelig appel.
Selv om han aldrig fik et internationalt gennembrud, var han højt skattet af et stort dansk publikum.
Albert Bertelsen var aktiv kunstner i mere end 60 år, og han var gennem årene søgende og eksperimenterende med det klare hovedformål at finde sig selv.
Albert Bertelsen fandt sig selv, han var helt sin egen.

Bogen kan købes i Mølholm Sognehus, på Kunstmuseet og flere andre steder for 275 kr.

Albert Bertelsen - lokalt menneske og maler

f. 17. november 1921 – d. 10. december 2019

Mølholm kirke er lokal.
Mølholm kirke er født i det lokale – af mennesker, der først ønskede en kirkegård og siden fik en kirke.

Mølholm kirke er skænket og bygget af den lokale bygmester Bertel Nielsen.

Og siden er kirken fyldt af liv fra lokale mennesker. Mennesker er kommet til kirken med alt, hvad de har båret og rummet som mennesker, og kirken har rummet dem. Og menneskene er gået herfra igen, ud i det lokale og ud blandt de lokale. Med nyt håb, med et glimt af kærlighed, med en smule trøst – eller måske bare stadig tynget af smerte og sorg.

Men mennesker er kommet og mennesker har været samlet. De har givet en smule af sig selv ind i det fælles med Mølholm kirke som platform.

Det gjorde Albert Bertelsen også. Bragte en smule af sig selv ind i det lokale, ind i sognehuset, ind i kirken. Albert Bertelsen har gjort det med sine fine tegninger på forsiden af kirkebladet, tegninger af det lokale og de lokale mennesker, motiver, der var samlet ind på hans vej gennem livet og nu blev delt om til alle husstande i sognet igen. Som minder for de mennesker, der er gået før os – dem, der har sat farve på vores vej.

For det gjorde Albert Bertelsen også for os i kirken. Tilførte os farver og liv med påskeudstillingerne i sognehuset, med to malerier hængende fast i salen, ja men mest markant trådte Albert Bertelsen ind i kirken. Med altertavlen som det samlende punkt. Her hvor mennesker kan rette sine øjne mod og bare lade tankerne følge efter, ind i lyset, ned i havet, eller måske i undren se tornekransen bringe uro ind i det hele. Den altertavle rummer menneskers liv, og de farver har Albert Bertelsen trukket ud af billedet og ned på alterbordet og hele vejen ned gennem kirken og helt op på orglet. Albert Bertelsen har farvelagt Mølholm kirke. Vi sidder i hans farvelandskab. Det er det, som Albert Bertelsen har bragt ind, som lokal maler i den lokale kirke. Han har givet af sig selv til det fælles.

Og for dette er vi taknemmelig. Os lokale mennesker i Mølholm. Os, der lever af lyset og farverne. De kommer altid til os udefra. Fra andre. Fra den anden. Fra Gud. Bevægelsen er den samme, liv kan kun skænkes og gives, vi kan kun leve, når vi til overflod får alt givet.

I dette kan vi leve.

Derfor tak fra mennesker og mere officielt fra menighedsrådet ved Mølholm kirke. Og det vil være i Albert Bertelsens ånd, at vi her i det lokale fortsætter med generøst og velvilligt at give liv og farver videre til hinanden – ja at rumme forskellige typer mennesker i det lokale.

Albert Bertelsen blev 98 år.

Æret være Albert Bertelsens minde.
Erik Steen

Det var som Albert Bertelsen på en hel forunderlig måde kunne få lyset til at leve i maleriet og derfra skinne ud mod os andre.
Det var som Albert Bertelsen på sin helt egen måde kunne ”se” mennesker
og indfange sjæl og sind og lade det tage form gennem pensler og farver
Lyset og mennesker. Vi lever som mennesker af lyset. Albert Bertelsen var med til at bringe lyset ind i masser af huse i Mølholm og Vejle og hele Danmark. Til liv og til glæde. Ja, det store hus midt i sognet, det hus, der skiller sig ud i form og placering og dog dybest set netop er som et hus: det rummer hvert et menneske, hvor dette menneske måtte være i sit liv og i sit sind. I dette store hus, KIRKEN, også der har Albert Bertelsen bragt lyset  ind. I altertavlen og i de lyse farver i hele kirken. Han gjorde det ud af sin  egen store smerte, tabet af hustruen Ruth. Han kendte mørket, han malede lyset.
Tak, Albert: Du ville først og fremmest glæde os med dine billeder.

Albert - tak for 100 tegninger Af Bent Andreasen, tidl. sognepræst i Mølholm

Fra 1989 og frem til 2009 var det en fast og herlig aftale, at Albert tegnede forsiderne til det lokale kirkeblad. Og fra 1990 lavede han kirkens logo og gav bladet nyt design. Tit og ofte leverede han en ny og helt frisk tegning og nogle gange fandt han et af sine markante træsnit. Jeg husker som den gamle præst i sognet fra 1984 til 96, hvordan jeg spurgte ham mens Ruth endnu levede. Og i alle forhold var hun hans rådgiver og sparringspartner.
Og den opgave mente Ruth han skulle tage på sig. Og så blev Albert trofast
ved gennem 20 år og har leveret op mod 100 tegninger til Mølholm Kirkeblad. De blev ligefrem samleobjekter og er en hel del steder klippet ud og indrammet. Jeg husker en episode hvor jeg besøgte en beboer, der var indlagt på Vejle Sygehus. Hun spurgte mig om det nye kirkeblad var kommet, og jeg glædede mig over interessen for, hvad vi skrev i bladet. Men fandt hurtigt ud af, at det var den nye Albert tegning, der var det særligt interessante. For hvad havde han nu fundet på?

”Vi troede, vi vidste, hvordan en præst, en brud, en svigermor og en grammofon og en symaskine og en kanonfotograf ser ud. Vi troede vi vidste, hvordan en landsbykirke, en konfirmand, en begravelse, et dansk gråvejr ser ud. Men vi så det først, da Albert prikkede hul i panden på os med sin fortryllende pensel…” sagt af digter og kunsthistoriker Niels Th. Mortensen, Vejle i en hyldest til Albert.

Det var det han kunne med sin blyant og med sine pensler. Kalde noget frem, så vi ser det på en ny måde – også det dagligdags og kendte. Den 18. dec. begravede vi Albert fra Mølholm Kirke.

Tilbage er at sige tak for de 100 tegninger til kirkebladet og for de hundredvis af andre tegninger og malerier, som Albert berigede Vejle og vores verden med.

Albert Bertelsen og Mølholm sogns kirkeblade II

“Albert Bertelsen tegner”. Sådan lød overskriften på et lille indlæg i kirkebladet årgang 1989 nr. 1, for Albert Bertelsen havde lovet at tegne forsider til årets kirkeblade. Dette var kirkebladsudvalget meget glade for. Dette arbejde fortsatte Albert Bertelsen år efter år helt frem til 2009
Det var tidligere sognepræst i Mølholm, Bent Andreasen, der startede kontakten, og da han i 1996 forlod sognet, blev jeg bedt om at overtage kontakten. Det var en stor oplevelse at samarbejde med Albert forud for hvert nyt nummer af bladet. Albert var altid lidt reserveret af natur, og alligevel så bød han indenfor, ned i hans atelier og se, hvad han nu var i
gang med og samtidig berettede han om gamle anekdoter og historier fra hans lange liv. Det var virkelig givtige besøg. Og tegningerne havde rod i det lokale. Huse, steder, mennesker, kirker, natur, dyr. På den måde løftede Albert Bertelsen 
mange menneskers blik for alt det liv, som vi lever midt i. Og mange af kirkebladets forsider blev klippet ud, rammet ind og hængte / hænger i mange hjem. Man vil med tak mindes Albert Bertelsen som den store kunstner han var.

Man kan se kirkebladene her.

Nyt alterbillede

Kirkens alterbillede er fra 1994, udført af Albert Bertelsen på opfordring fra menighedsrådet og afsløret pinsedag ved en stor festgudstjeneste med Johannes Møllehave som gæsteprædikant.

Albert Bertelsen har ladet tre urgamle symboler mødes i billedet: lyset, livstræet og fisken: Lyset kan tolkes som morgenlyset fra øst, men også som opstandelsens lys og livslyset. Træet står der ligesom de gamle bøge udenfor med rødderne i det livgivende vand og taler om liv og sammenhæng. Det kan også ses som livets træ fra Paradishaven og som livstræet, der skyder op fra korsets rod. Træet har sære slyngende grene, der fletter sig ind i hinanden. Billedet rummer med sit underfulde lys det, som er ubegribeligt og uforklarligt: At det guddommelige og det menneskelige vikles ind i hinanden, at støv møder ånd, at lyset og livet er til. Centralt i billedets nederste blå del er en fisk. Fisken blev af de første kristne brugt som et hemmeligt tegn på deres tro. Det græske ord for fisk
”Ikthys” rummer på græsk forbogstaverne for Jesus Kristus Guds Søn Frelseren.
Det er et stort billede 330 x 270 malet med acryl på træ.

Farvelægningen af Mølholm Kirke v. tidl. formand for menighedsrådet Knud Erik Knudsen

I 2000 og 2001 begyndte menighedsrådet at planlægge renovering af Mølholm Kirke, vi talte om nye farver på inventaret, som formand blev jeg opfordret til at tale med Albert Bertelsen, som tidligere havde lavet kirkens altertavle.

Albert Bertelsen mente i starten ikke at han  var den rette til opgaven, men efter et par samtaler og kik på flere andre kirkers farver på inventaret, kom vi engang til Taulov Kirke, Albert satte sig på den nederste bænk (det gjorde han altid). Pludselig rejste han sig op og sagde, ”nu kan vi godt køre hjem,
jeg har i mit hoved, hvad jeg vil foreslå”.

Hans ide var at trække farverne fra alterbilledet ned på inventaret, den blå farve i bunden af altertavlen og okker farven i toppen af altertavlen. Her var farverne til bænke, knæfald, sædehynder og orgel.

Albert Bertelsen fremførte sin idé på et menighedsrådsmøde i kirken. Efter en del meningsudvekslinger om forslaget rejste Albert Bertelsen sig: ”Dette er mit forslag, ellers er det ikke mig I kan bruge”. Herefter var der ikke mere at tale om.  Albert Bertelsen fik det som han ville. I dag er vi alle glade for resultatet.

Vil du vide mere om Albert Bertelsen - Så har vi her samlet lidt link;
Vejle Kunstmuseums nye, store Albert Bertelsen-udstilling kan opleves frem til 7. marts - Klik her.
TV Syd udsendelse: "Albert Bertelsen - 95 år" - Klik
her.
Albert Bertelsens hjemmeside - Klik
her.